alle arrangementer
Argumenter for mennesker i en verden med AI

LukketArgumenter for mennesker i en verden med AI

Få ekspertens bedste råd til en verden med mere og mere automatisering.

Mens kunstig intelligens udvikler sig med stadig større hast, så presser et vigtigt spørgsmål sig på. Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner? Taber vi vores jobs til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Er der plads til kreativitet?

Det er valide spørgsmål, men svaret er ifølge Christiane Vejlø beroligende. Der vil altid være behov for de unikke kvaliteter som gør os til mennesker. I dette webinar undersøger Christiane Vejlø behovet for menneskelige kvaliteter, evner og perspektiver i en fremtid formet af teknologien.

Undervejs trækker forfatteren på et væld af forskning og konkrete eksempler. Fra fortidens filosofi til fremtidens science fiction scenarier. Hun argumenterer for at vores menneskelige kvaliteter vil blive endnu mere værdifulde efterhånden som teknologien udvikler sig. Vores kreativitet, empati og evner til kompleks problemløsning. Det er træk som gør os til mennesker, og dem vil der altid være behov for. Foredraget bygger på bogen af samme navn, der udkom 1. september 2023.

Du får

  • Et unikt indblik i fremtidens digitalisering og de nyeste digitale trends især indenfor kunstig intelligens
  • Et energifyldt, aktuelt og overraskende foredrag med rod i både forskning og faglig erfaring.
  • En ekspert i samspillet mellem mennesker og ny teknologi og hvad relationen betyder for din organisation.
 
Om Christiane Vejlø


Christiane Vejlø, Digital trendanalytiker, rådgiver og bestyrelsesmedlem med ekspertise i teknologi og den digitale fremtid.

Christiane Vejlø er en af Danmarks stærkeste profiler og talere, når det gælder samspillet mellem mennesker og teknologi samt ansvarlig digitalisering og kunstig intelligens. Christiane er en populær foredragsholder – toperhvervsfolk og politikere søger hendes kompetencer og en lang række danske og udenlandske medier benytter hende hyppigt som kommentator på den teknologiske udvikling. Christiane Vejlø er forfatter til Argumenter for Mennesker – en bog som behandler forholdet mellem mennesker og kunstig intelligens. 

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Marketing
33740200
marketing@businessdanmark.dk