Ansatte reklamerer i stigende grad for deres arbejdsplads som mikroinfluencere, også selv om de ikke er ansat til det. Sjældent er der klare aftaler om honorar og brugsrettigheder, fortæller jurist

Det er ikke længere kun marketingafdelingen, der står for reklamerne, og det er langt fra kun produkterne, som danske virksomheder viser frem.

Hver dag overalt i Danmark stiller ansatte i både detailbutikker, kontorer og konsulenthuse sig smilende frem som virksomhedens ansigt udadtil.

Det sker både på hjemmesider og sociale medier – lige fra live-salg over employer branding til faglige og personlige opslag og kommentarer på LinkedIn, TikTok og Instagram.

Uklare grænser og aftaler

Ansatte markedsfører ofte deres arbejdsplads frivilligt, og det udgør i sig selv ikke et problem. Men det kan det gå hen og blive, påpeger jurist i Business Danmark, Luxshiga Sivarajalingam.

"Når en virksomhed først har produceret indhold, kan det blive liggende i årevis. Og det er langt fra altid muligt at få det fjernet, medmindre der står noget konkret i aftalen," siger hun.

Der findes nemlig ikke særlig meget jura på området. GDPR-reglerne og markedsføringsloven sætter nogle overordnede rammer, men det vigtigste er, at du og din arbejdsgiver laver en klar aftale om, hvordan billeder og videoer må bruges i virksomhedens markedsføring – også når du siger op, påpeger hun.

"Man kan godt bede sin arbejdsgiver om at fjerne billeder, når man fratræder. Men det er ikke et automatisk krav. Det vil være en afvejning mellem privatlivets fred og virksomhedens omkostninger ved at lave nyt materiale. Derfor er det afgørende, at du får en skriftlig aftale på plads fra starten."

Et udbredt fænomen

Selv ansatte, der arbejder professionelt med salg og markedsføring, har sjældent kontrakter, der beskriver brugen af billeder og video, hvor de medvirker.

"Vi ser flere spørgsmål fra medlemmer, der opdager, at billeder og videoer med dem stadig bruges, efter de har sagt op. Og når jeg så spørger, hvilke aftaler der er indgået, er der ofte larmende tavshed. Det er ganske enkelt noget, de færreste tænker over kan blive et problem," siger Luxshiga Sivarajalingam.

Hun vurderer, at langt flere oplever det, end der tales højt om.

"De her sager dukker som regel kun op som sidehistorier i forbindelse med opsigelser, når medarbejder og virksomhed først er kommet på tværs af hinanden. Når det er sådan for professionelle salgs- og marketingansatte, er det næppe bedre for andre faggrupper. Vi ser derfor formentlig kun toppen af isbjerget," siger hun.

Fra frivillighed til forventning

For mange føles det naturligt at dele opslag, vise arbejdsglæde og være ambassadør for sin arbejdsplads. Men balancen tipper, når det går fra frivillighed til forventning.

"Mange markedsfører gerne deres virksomhed, så længe det føles meningsfuldt og frivilligt. Men problemerne opstår, når der er et direkte eller indirekte pres. For eksempel hvis man føler, man skal poste for at fremstå som engageret medarbejder," siger Luxshiga Sivarajalingam.

Uden klare rammer bliver bytteforholdet hurtigt skævt, når en privat profil pludselig bliver en del af virksomhedens markedsføring.

Business Danmark anbefaler

• Få skriftlig aftale om, hvordan og hvor længe du må bruges i markedsføring.
• Bed om at blive fjernet fra virksomhedens kanaler, hvis du ikke længere er ansat.
• Overvej, hvad du deler fra dit arbejdsliv på din private profil.
• Tag dialogen tidligt, hvis du føler dig presset til at deltage i kampagner eller opslag.