Din guide til at sikre dagpenge  

Få styr på din dagpengeret som nyuddannet

Få styr på din dagpengeret som nyuddannet

Når du bliver færdig med din uddannelse, har du mulighed for at søge om retten til dagpenge, så du er økonomisk sikret, hvis du er ledig efter uddannelse eller på et tidspunkt står uden job. For at få dagpenge skal du være medlem af en a-kasse. I Business Danmark samarbejder vi med Min A-kasse.

For at sikre din ret til dagpenge som nyuddannet, er det vigtigt, at du udfylder og indsender blanketten ”Ret til dagpenge som nyuddannet” senest 14 dage efter din sidste eksamen. Du finder blanketten i a-kassens selvbetjening.

Dette gælder, hvis du har været medlem under din studietid. Er du endnu ikke medlem af a-kassen, skal du melde dig ind som nyuddannet – også senest 14 dage efter din sidste eksamen. Hvis du glemmer det, mister du retten til dagpenge på fordelagtige dimittendvilkår.

Skal du læse videre eller har du allerede et job, så kan du finde svar på langt de fleste spørgsmål, du som studerende måtte have, på Min A-kasses side for nyuddannede.

Har du endnu ikke fået svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 3374 0205.