Giv dig selv det bedst mulige udgangspunkt
Det gode CV
I dag bliver dit CV ofte læst før din ansøgning. Dit CV skal derfor bruges til at få dig gennem nøglehullet og over i bunken af potentielle kandidater til jobsamtalen. CV’et skal være målrettet det konkrete job og skabe overblik over dine personlige og faglige kompetencer samt dine erfaringer for at skabe gode resultater i jobbet.
Skriv dine ”Persondata” klart og tydeligt – virksomheden skal let kunne kontakte dig. Navn, adresse, civilstatus, fødselsdato, link til LinkedIn, mail og telefonnummer.
Find et vellignende, professionelt og opdateret foto, hvis det støtter dit budskab nedenfor.
Skab gerne opmærksomhed med en overskrift som f.eks. ”Serviceminded og selvkørende assistent med erfaring fra X branche”. Overskriften sætter scenen for den følgende tekst.
Lav et kort ”Resumé” – et rids over din karriere, hvor du får fortalt det vigtigste. Der er ofte kort tid til at vurdere dig, og de første linjer er vigtige for, om man læser videre.
Skriv din ”Erfaring” i kronologisk rækkefølge fra i dag og bagud i tiden.
Årstal, titel og navn på virksomhed skal være let at læse og overskuelig.
Prioritér og formuler dine ansvarsområder og arbejdsopgaver, så de fremstår relevante.
Fremhæv dine resultater, uanset hvilken type job du søger. Det gælder også for din baggrund.
Uddannelse, kurser og andre kompetencegivende aktiviteter listes op.
Fritid og privatliv beskrives, så de fremstår positivt og understøtter din værdi for firmaet.
- Overvej målet med dit netværksarbejde. Som jobsøgende er målet med at bruge netværk naturligvis, at få det job, du ønsker dig. For at det lykkes, handler det dog om at være øverst i dit netværks bevidsthed og om at være kendt for den værdi, du kan bidrage med.
- Lav en komplet liste over dit netværk. Dit netværk består af alt fra familie, venner, studiekammerater, kollegaer til andre netværk (LinkedIn). Du vil opdage, at dit blotte fokus vil udvide dit netværk, og at du har langt flere kontakter, end du tror.
- Kategoriser dit netværk og planlæg din indsats. Det kan være efter den branche, de virksomheder eller det jobmål, du har defineret. Det kan også være efter, hvor sandsynligt netværket kan skaffe dig et job eller kender nogen, som kan. Beslut hvem du vilkontakte, hvornår, hvordan (mail, telefon, møde, LinkedIn) og med hvilket budskab.
- Udarbejd en kort introduktion af dig selv. Den skal indeholde, hvad du kan bidrage med til personen eller virksomheden
- Deltag i arrangementer, events, messer, foredrag. Når du møder nye og eksisterende kontakter, så lyt og spørg ind til deres udfordringer. Tænk på, hvordan du kan hjælpe dem med at løse disse.
- Afsæt god tid til netværksarbejde. Det er vigtigt at prioritere den del af jobsøgningen, så afsæt derfor tid. Det er bedre at gå gradvist i gang end at lave en stor indsats og så forsvinde igen.
- Skab momentum gennem synlighed og værdiskabelse. En konstant indsats vil skabe tillid, og du kommer øverst i netværkets bevidsthed.
- Følg ALTID op.
Som nyuddannet kan du føle, at du mangler tyngde i erhvervserfaring på dit CV. Dette skyldes naturligvis, at din alder og fokus på studier - som begrænser dine muligheder for lange ansættelser. Virksomheder, som overvejer at ansætte yngre kandidater, forventer ikke en omfattende liste af erhvervserfaringer. Derfor bør et effektivt CV for en nyuddannet fremhæve, hvordan dine erfaringer og færdigheder er direkte relevante for den stilling, du ansøger om.
Gør det i stedet for klart, om du har haft praktikplads, studiejob eller lavet frivilligt arbejde. Vær tydelig i din kommunikation omkring værdiskabelsen for dit måske kommende job.
Der er ingen fast skabelon for, hvordan et CV skal udformes, og der findes forskellige måder at strukturere det på. Det vigtigste er at vælge, hvilket indhold du vil have med, og derefter designe et layout, der præsenterer dette indhold på den mest effektive måde.
Uafhængigt af designet, er det vigtigt at inkludere en overskrift, der angiver din uddannelsesbaggrund, for at give en klar indikation af både dine kompetencer og din akademiske baggrund. Et hurtigt overblik over dine styrker er nøglen, og dette opnås bedst gennem en grundig profiltekst. Denne tekst, som bør være på 5-7 linjer og placeret i toppen af dit CV, skal opsummere, hvordan du kan bidrage til virksomheden og hvad de kan forvente af dig i rollen. Den skal vise dine faglige færdigheder, din arbejdsmetode, og hvad du bringer til bordet.
Efterfølgende, skal din uddannelse og erhvervserfaring listes kronologisk. Det varierer fra ansøgning til ansøgning, om uddannelse eller erhvervserfaring bør fremhæves først. Generelt anbefales det at placere de mest aktuelle erfaringer, herunder jobs som tjener osv., øverst, hvis de er relevante og nylige.
Book CV og ansøgningstjek
I denne sparring arbejder vi sammen om at målrette og tilpasse dit CV og ansøgning. Denne sparring er derfor optimal til dig, der ønsker at få feedback og sparring til en specifik jobansøgning.
Den effektive ansøgning
Ansøgningen skal vække virksomhedens ønske om at se dig til en samtale. Den skal være kort, fange læseren fra første linje og have fokus på din motivation for at søge stillingen. Den skal beskrive virksomhedens værdi eller udbytte af at ansætte netop dig til stillingen. Hvor CV’et er bagudrettet, så skal virksomheden i en ansøgning kunne identificere dit fremadrettede potentiale.
Nærlæs teksten og overvej, hvordan du tydeligt opfylder kravene til stillingen og din motivation.
- Find information om virksomheden og jobbet (internettet, håndbøger, LinkedIn, netværk).
- Lav din egen analyse af virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT).
Ring til virksomheden og stil de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Du skal vise positivitet for jobbet og sætte ord på dine kompetencer over telefonen. Virksomhederne ser positivt på, at jobsøgere kontakter dem, og det kan være en måde at blive husket på. Spørgsmålene skal være relevante og nogle, du er nysgerrig efter at få svar på.
Overvej, hvad du vil opnå med samtalen: Hvad savner du at få svar på? Hvordan vil du indlede samtalen og præsentere dig selv kort og præcist? Hvordan kan du blive husket?
Følg op på samtalen med en mail til din kontaktperson, hvis du har muligheden.
På baggrund af dit jobmål, din analyse af virksomheden (SWOT), Din værdianalyse og stillingens krav vurderer du, hvilke kompetencer, succeshistorier og motivation, der skal fremhæves i forhold til den konkrete stilling, så din ansøgning bliver målrettet.
Skab opmærksomhed med en overskrift som fænger og skaber lyst til at læse (samme som til CV).
- Beskriv din motivation, så den brænder gennem.
- Forklar værdien eller udbyttet for virksomheden af at ansætte præcis dig.
- Understøt med en relevant og interessevækkende succeshistorie.
- Beskriv dine personlige kompetencer, f.eks. ”Som person, er jeg udadvendt, empatisk og vant til at kommunikere professionelt på alle niveauer”.
- Rund din ansøgning fint af med f.eks. ”Jeg ser frem til at…”
- Få feedback fra andre på din ansøgning.
Brug tid på sprog, form og layout
Brug tid på et layout, der understøtter dit budskab til den pågældende stilling og virksomhed. Søges der f.eks. en ”kreativ person”, så overvej hvordan du understøtter det i sproget, formen og layoutet.
- Lad ansøgningen fremstå overskuelig og ikke for lang.
- Brug et aktivt og levende sprog, f.eks. ”jeg er” i stedet for ”jeg opleves som værende…”
- Gå ansøgningen igennem for grammatiske fejl.
TOMMELFINGERREGEL
CV og ansøgning er forskellig fra person til person.
Det vigtigste er, at begge understøtter præcis dit budskab og profil samt sælger dig bedst muligt til den pågældende stilling og virksomhed.