alle arrangementer
Casper Christensen - Liveshow

Casper Christensen - Liveshow

"Min farfar gik i dametøj"

Min farfar gik i dametøj

Det er titlen på Casper Christensens nye comedy hybrid show – og samtidig en meget præcis invitation til det univers, publikum kan forvente at træde ind i, når han i marts 2027 vender tilbage til livescenen.

15 år efter sit seneste comedyshow har Casper Christensen igen fået lyst til at stå foran et publikum. Ikke for at gentage noget, han allerede har gjort, men for at undersøge, hvad der sker, når han giver sig selv friheden til at lade nysgerrigheden, legen og humoren sætte retningen.

"Jeg vil ikke begrænse mig. Jeg havde lyst til at lave et show, hvor jeg kunne bruge alt det, jeg synes er sjovt, men også vigtigt" siger Casper Christensen.

Det nye show blander det personlige, det absurde og det uforudsigelige. Her er ingen ambition om at holde sig inden for én bestemt form eller genre. I stedet inviterer Casper Christensen publikum ind i et univers, hvor personlige fortællinger, skæve observationer, afsløringer og overraskende sidespor og jokes kan eksistere side om side.

Casper fortsætter: "Jeg har opdaget, hvor glad jeg er for at stå på scenen igen. Det har givet mig lyst til at lave et nyt “comedy” show – men på mine egne præmisser."

En af dansk comedys markante skikkelser

Casper Christensen har gennem mere end fire årtier sat sit præg på dansk comedy netop ved altid at udfordre humoren – fra Casper & Mandrilaftalen og Langt fra Las Vegas til Klovn.

Min farfar gik i dametøj bliver et show, hvor det personlige, det absurde og det uforudsigelige, men også det genkendelige får en omgang gennem Danmarks vildeste comedy hjerne de sidste 40 år.

Billetter udleveres kl. 20.00 ved Business Danmarks stand ved indgangen/lobby.

Husk at registrerer bilens nummerplade på tablet i lobby.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Jan Sauer Jensen
23341190
jaje@businessdanmark.dk