Mor i centrum – Mors Dag i Fårup Sommerland
Nyd en oplevelsesrig dag i smukke, grønne omgivelser
I år falder vores forårsarrangement hos Business Danmark på selveste Mors Dag – og derfor sætter vi naturligvis mor i centrum.
Vi inviterer medlemmer og deres familier til en hyggelig dag i Fårup Sommerland, hvor vi sammen fejrer mødrene med en oplevelsesrig dag i smukke, grønne omgivelser.
Fårup Sommerland er en ægte dansk succeshistorie og en af landets mest populære forlystelsesparker. Her venter masser af sjove forlystelser, hyggelige områder og gode spisesteder – noget for både store og små.
Som en lille ekstra forkælelse vil Business Danmark gerne være vært for en pølse med brød og en vand. Kig forbi os på eventpladsen, hvor vi står klar ved grillen mellem kl. 11.30 og 13.00. Her er der også mulighed for at hilse på andre medlemmer og få en hyggelig snak i uformelle rammer.
Billetter fremsendes på mail i ugen op til arrangementet.
Tilmeld dig allerede i dag – og husk, at du som medlem kan tage op til tre ledsagere med.
Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag, hvor mor er i centrum.