alle arrangementer
Masterclass: Fremtidens salg

Masterclass: Fremtidens salg

Adfærdsdesign møder Challenger Sale

Salg er ikke længere et spørgsmål om relationer alene. Det er et spørgsmål om at forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger – og turde udfordre deres tænkning. Kunder træffer ikke beslutninger rationelt – de træffer dem psykologisk.

 

Og de har ikke brug for flere relationer. De har brug for nye indsigter.

 

I denne masterclass kobles adfærdsdesign og beslutningspsykologi med Challenger Sale, så du lærer at:

 

  • Forstå kundens bias og beslutningsbarrierer

  • Udfordre status quo konstruktivt

  • Designe dialoger, der skaber handling

  • Tage kontrol uden at miste relationen

 

Udbytte:

En konkret model for, hvordan du skaber differentiering, fremdrift og større impact i dit salg – i en tid hvor AI og information har ændret spillereglerne.

 

Det praktiske  

  • Gratis parkering og forplejning hele dagen  

  • Kursusbevis efter deltagelse    

 

Deltagelse er gratis for medlemmer. Der er et begrænset antal pladser, så ved udeblivelse uden afbud opkræves et no-show-gebyr på 1.500 kr.

 

Undervisere: Anders Taunø og Thomas Kjær, partnere i Salesculture

 

Thomas Kjær er stifter og partner i Salesculture. Han arbejder som kultur- og adfærdsdesigner og hjælper salgsorganisationer med at omsætte strategi og værdisæt til konkret adfærd. Han har blandt andet løst opgaver for Vestas, Egmont, Spar Nord og Nyhavn Rejser.

 

Han er forfatter til “5 minutter med en utilfreds kunde er bedre end… 3 uger med en managementkonsulent” og kendt for sin evne til at gøre komplekse forandringer praktiske.

 

Anders Taunø er partner i Salesculture og har tidligere været salgsdirektør og salgschef i internationale virksomheder som Clear Channel International og Würth. Han har stået i spidsen for salgs- og ledelsestræning på tværs af markeder.

 

Med en international toplederuddannelse fra Schweiz og en Henley MBA kombinerer han teori og praksis. Hans styrke er at gøre strategi enkel og handlingsorienteret for den enkelte sælger og leder.