Fremtidsforskeren: Fire trends, der former dit arbejdsliv
Få et realistisk bud på den udvikling, som vil forme dit arbejdsliv i fremtiden – og forstå, hvad det præcis betyder for dig i salg og marketing.
Forandringerne i vores arbejdsliv bliver større, hurtigere og mere uforudsigelige. Og midt i en hverdag fyldt det nyeste inden for AI, konstante deadlines og nye krav kan det være svært at gennemskue, hvad der faktisk betyder i dagligdagen i en nær fremtid.
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen giver dig et klart og jordnært indblik i fire trends, der allerede er i fuld gang med at ændre måden, vi arbejder på og prioriterer i vores liv. Du får ikke dommedagsprofetier, men pejlemærker, som hjælper dig med at træffe kloge valg i din karriere og i din hverdag.
Det får du
Indsigt i, hvorfor livsfaser er vigtigere end generationer
Forståelse for fremtidens måde at måle værdi på
Et ærligt blik på balancen mellem travlhed og trivsel
Et nyt syn på karriereveje
Og hvad det betyder for dig, når du skal vælge job, retning eller tempo. Når timer fylder mindre – og dine resultater og historier fylder mere. Og hvorfor begge dele bliver grundlaget for fremtidens arbejdsliv. Hvor forfremmelse ikke handler om at komme op, men om at komme hen – til det meningsfulde.
Om oplægsholderen
Anne Skare Nielsen er en af verdens førende fremtidsforskere og grundlægger af Universal Futurist. Hun kombinerer skarp videnskabelig indsigt med menneskelig intuition, humor og ægte empati for at gøre fremtiden konkret, håndgribelig og handlingsbar.
Hun har baggrund i biologi og statskundskab, og hendes karriere spænder fra forsknings-, analyse- og foresight-miljøer til medier, ledelsesrådgivning og virksomhedsudvikling.
Hun er kendt for sin direkte, humoristiske og menneskelige tilgang, hvor fremtiden bliver noget, man kan mærke - ikke bare forstå. Hun har i flere år rådgivet virksomheder, ledere og fagfolk om den udvikling, der former vores arbejdsliv.