alle arrangementer
Afslør de 3 største fælder i et salgsjob

Afslør de 3 største fælder i et salgsjob

Få et skarpt blik for, hvad der gør et salgsjob til et reelt match for dig – og hvordan du spotter de signaler, der afslører, om du bør gå videre eller gå uden om.

Salgsjob kan se attraktive ud på papiret, men det er sjældent lønnen, der afgør, om du trives og præsterer. Det handler om kravene, kulturen og forventningerne – og hvor tydeligt virksomheden kan sætte retning fra starten. Dette webinar er for dig, der arbejder med salg på operativt eller strategisk niveau og vil undgå at sige ja til et job, der viser sig at være et dårligt match. Her får du et praksisnært framework, der gør det langt lettere at vurdere, om et job faktisk passer til dig.

 

DET FÅR DU UD AF AT DELTAGE

 

Du lærer at spotte de tre største faldgruber i salgsjob
Overfokus på lønmodeller, uklare forventninger til pipeline og KPI’er samt manglende kulturel afklaring – og hvorfor det ofte er her, det går galt.

 

Du får Jobmatchkompasset – et rammeværk til at vurdere jobfit
Et konkret værktøj, der gør det lettere at vurdere rollekrav, ledelsesstil, KPI-strukturer, indlæringsmiljø og kulturel adfærd. Undervejs ser du, hvordan din egen talentprofil påvirker, hvor du trives.

 

Du får en tjekliste til samtale 1 og 2
Tre spørgsmål enhver sælger bør stille – og tre røde flag, du aldrig bør ignorere.

 

Du ser en case fra praksis
En kort og ærlig historie om en rekruttering, hvor det rigtige match skabte markant vækst – og hvad du konkret kan lære af det.

 

OM OPLÆGSHOLDEREN

Thomas Laudrup er CEO og founder af DEDIKATION og arbejder til daglig med at matche salgstalenter og virksomheder på en måde, der holder i praksis. Hans tilgang er ærlig, direkte og gennemført kommerciel – og han deler værktøjer, du kan tage i brug samme dag.