alle arrangementer
Eftertanker - med Morten Albæk

Eftertanker - med Morten Albæk

Hør Morten Albæk reflektere over meningen med det hele

I anledning af sit 20 års forfatterjubilæum, og at han i år runder det skarpe hjørne og fylder 50 år, reflekterer filosof, forfatter, forretningsmand og far Morten Albæk over temaer så som kærlighed, fortrydelse, tilgivelse, forældreskab, nysgerrighed, ledelse, meningen med det hele og meget mere, ligesom han inviterer kendte bekendte, han har mødt i sit liv, til samtaler på scenen.  

 

Fra erfaring via eftertanke til erkendelse  

Eftertanker skaber erkendelse, sammenhæng og ’mening’ i de erfaringer, som i det levede sekund måske ikke rummer megen logik. Med udgangspunkt i Mortens egne erfaringer og eftertanker – og med nedslag i hans forfatterskab – vil aftenen rumme en vekselvirkning mellem fokus på det individuelle og på det kollektive. Mellem forudsigelser og virkelighed, mellem tilbageblik og fremsyn. Er forudsigelserne i Mortens bøger alle ældet med ynde og sket fyldest, eller er Morten til tider blevet overrasket over udviklingen i samfundet – og i ham selv?  

 

Om Morten Albæk  

Med en fortid som SVP hos Danske Bank og CMO hos Vestas, stiftede han i 2015 konsulentvirksomheden Voluntas, der globalt rådgiver i, hvordan man skaber og driver meningsfulde organisationer og samfund. Voluntas har i dag kontorer i København, Tunis, Mumbai, Nairobi, Beirut og Kyiv. Morten udgav i 2022 bogen ’Falske sandheder i livet,’ hvori han deler ud af sine erkendelser om de “sandheder,” han havde mødt på sin vej gennem livet, men som han over tid var nået frem til var falsummer.

 

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Birgitte Wulff
41744272
birgittewulff09@gmail.com