alle arrangementer
Guidet svampetur med kok og ekspert

Guidet svampetur med kok og ekspert

Lær at finde svampe, du rent faktisk kan spise

Du har sikkert før set det… 

 

Skovbunden om efteråret: Det vrimler med svampe og ser nærmest ud som naturens helt eget “Ta’ selv bord”. 

 

De fleste går på svampejagt efter spisesvampe, mens andre blot tager på opdagelse i skoven og nyder de forunderlige, farverige og sære svampe i alle tænkelige former. I Danmark har vi mere end 8000 forskellige arter og Marselisborg skoven byder på uendelig mange. Men hvad kan du tage med hjem, og hvad skal du lade stå?


På denne guidede svampetur i Marselisborgskoven får du faglig indsigt og praktisk viden direkte fra svampeekspert Claus Pedersen. 

 

Arrangementet er relevant for alle med nysgerrighed på natur, bæredygtighed og mad – uanset om du er nybegynder eller har prøvet kræfter med skovens spisekammer før.


Vi slutter med at artsbestemme dagens fund med mulighed for spørgsmål og vejledning samt en lille quiz med præmier. Freelance kok Line Veggerby byder desuden på flere lækre smagsprøver og inspiration til svamperetter. 


Du må tage op til 3 ledsagere med, med rabat til børn. 

 

Selve den guidede tur forventes at vare ca. 1 1/2 time. Medbring gerne kurv og en lille kniv til dine fund.

 

Gratis parkering er muligt ved stedet – alternativt bus nr. 16

Info om Svampeforeningen Østjylland og deres arbejde finder du på www.svampe.dk

 

På dejligt gensyn i skov og krat.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Peter Mygind Thomsen
30202985
pmtpost@gmail.com