Bliv partnerkonsulent for vores studieaktiviteter  

Bliv partnerkonsulent for vores studieaktiviteter

Er du god til at knytte relationer, pleje dem og skabe værdi for alle parter?

Så har du nu chancen for at spille en central rolle i vores team, som står for studiemedlemskaber, undervisningsforedrag og samarbejde med landets videregående uddannelsesinstitutioner.

I Business Danmarks afdeling "Karrierestart" bliver du del af en arbejdskultur, hvor vi går op i langt mere end at sikre studerende og nyuddannede gode løn- og ansættelsesvilkår. Vi udvikler dem fagligt og personligt via sparring, workshops og foredrag – og vi arbejder for at styrke salgs- og marketinguddannelserne sammen med skolerne.

Alt dette gør vi i øjenhøjde med de unge Generation Z-studerende, som den erfarne medspiller, de kan støtte sig til – og det er præcis her, du kommer ind i billedet.

To spændende hovedopgaver

Din rolle som partnerkonsulent omfatter to hovedområder, hvor du kan udfolde dit talent for salg, kommunikation samt relations- og projektarbejde.

Først og fremmest er dit fokus på salgsindsatsen og foredrag over for unge businessstuderende på videregående uddannelser, hvor vi arrangerer og deltager i henved 100 årlige faglige foredrag, workshops og karrieredage i hele landet. Dem skal du både være med til at planlægge og afholde.

Dernæst er du ansvarlig for vores partnerskolekoncepter, foredragskatalog, årskonference og kontakten til undervisere og karrierevejledere på en række videregående uddannelser i salg, service og marketing.

Du bliver en del af en ung afdeling. Det er derfor vigtigt, at du både kan kommunikere i øjenhøjde med Generation Z og har gennemslagskraft overfor erfarne undervisere på partnerskolerne. Din hverdag byder på afveksling mellem basen i Rødovre og besøg/foredrag på skoler rundt om i landet et par dage om måneden.

Om dig

  • Du er stærk til salg og salgsudvikling B2C og B2B
  • Du har nemt ved at knytte relationer og pleje dem
  • Du har mod til at stå på en scene og kan levere et klart budskab
  • Du har erfaring med projektarbejde og gerne partnerskaber
  • Du kan kommunikere til og med forskellige persontyper og aldersgrupper
  • Du brænder for ny viden inden for salg og marketing

Du får

  • En synlig position i organisationen og en central rolle i virksomhedens strategi
  • Stor selvstændighed med et engageret team i ryggen
  • Mulighed for at præge dine opgaver
  • Et afvekslende arbejdsmiljø, hvor to dage sjældent er ens og med plads til sjov og sociale aktiviteter
  • Kontor i Rødovre – med nem adgang, lækre faciliteter, frokostordning, sundheds- og tandforsikring
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning her.

Spørgsmål kan stilles til Kia Fisker, Head of Career Development & Partnerships på tlf. 3374 0211 eller på kif@businessdanmark.dk.

Der indkaldes til samtaler løbende, og vi opfordrer dig til at søge stillingen hurtigst muligt.

Business Danmark er den eneste fagforening med 100% fokus på salg og marketing og har i dag ca. 30.000 medlemmer – studerende, lønmodtagere og selvstændige. Vores mission er at udvikle medlemmerne fagligt og personligt – og vi arbejder for at styrke faget, uddannelserne, virksomhederne og derved Danmarks konkurrenceevne.